Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgange

Vi prioriterer at arbejde med de overgange der er i et barns liv for at gøre dem blidest muligt.

Hjem til vuggestue:

I Helleruphøj arbejder vi med tidlig relatering, ved at invitere kommende børn og forældre til legegruppe en gang i ugen ca. 2 måneder inden barnet starter hos os. Det oplever vi er en styrke, da både børn og voksne får lov til at møde hinanden, høre lydende og mærke stemningen i institutionen.

Der er også lavet en film om vores arbejde med tidlig relatering. Film om vores arbejde med tidlig relatering

Derudover er vi i gang med et pilotprojekt på nogle af stuerne i vuggestuen, hvor personalet tilbyder at komme på et hjemmebesøg, inden barnet starter i vuggestuen. Det giver os mulighed for at opleve jeres barn i dets trygge omgivelser, og det åbner for en god dialog med jer forældre. Det er frivilligt om man har lyst til at takke ja til tilbuddet. Vi tilbyder også en opstartssamtale i institutionen, hvis det passer jer bedre. 

Vuggestue til børnehave:

Vi sørger for, at vores store vuggestuebørn som skal starte i vores børnehave, kommer på en masse besøg i børnehaven.

Det arbejde pædagogerne lægger i, at vuggestuebørnene kommer på besøg i børnehaven gør, at vi sjældent oplever, at I som forældre skal bruge mere end et par dage på indkøring i børnehaven. Det er en rolig og tryg start i børnehaven. 

Børnehave til skole:


På Trætoppen (vores storegruppe) arbejdes der blandt andet med det store fællesskab, at blive udfordret og turde sige noget foran sine venner. Alt dette er for at hjælpe børnene med det nye liv der venter dem i skolen. Vi har et samarbejde med de omkring liggende skoler omkring overgangen. Samarbejdet består af besøg og overleveringssamtaler.