Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores struktur

Strukturen i vuggestuen:

Vi åbner kl. 07.00 mandag-torsdag. Fredage åbner vi kl. 07.30.

Vuggestuen og børnehaven lukker sammen mandag-torsdag.

Når klokken er 08.00 er der mødt en voksen ind fra alle stuer. I vuggestuen åbner vi ude når vejret tillader det for de mindste. Børn og voksne er samlet på tværs indtil kl. 09.00.  

I vuggestuen er der formiddagsmad og samling på stuerne kl. 09.00-09.30, og herefter starter dagens aktiviteter.

I vuggestuen arbejder vi med et årshjul. Det er bygget op omkring traditioner og projekter efter årstiden. Årshjulet findes på hjemmesiden. Vuggestuen arbejder i på-tværs grupper med de ældste børn et par gange i ugen. De største vuggestuebørn er tit på tur ude af huset blandt andet i vores 'Mini haver til mini maver', og vores mellemste børn laver projekter alt efter årstiden. For vores mindste børn prioriterer vi trygge og genkendelige rammer og aktiviteter.  

Kl. 10.45 spises der frokost og kl. 12.00 er de fleste børn puttet. De børn der sover 2 lure i løbet af dagen samles på en "oppe" stue.

Børnene spiser eftermiddagsmad efterhånden som de står op, og herefter er der leg indendørs eller på legepladsen.

Når klokken bliver 16.30 kommer børnene fra vuggestuen over i børnehaven og der lukkes sammen. Fredag lukker vi kl. 16.30.

Strukturen i børnehaven:

Vi åbner kl. 07.00 mandag-torsdag. Fredage åbner vi kl. 07.30.

Vuggestuen og børnehaven lukker sammen mandag-torsdag.

Der åbnes som udgangspunkt altid på legepladsen hvor børn og voksne er indtil kl. 09.00. Er der kraftig regn, trækker vi indenfor. Børnene skal møde påklædt til at være ude uanset vejret.

Kl. 09.00 holder stuerne samling og børnene tilbydes et stykke knækbrød. 

I Børnehaven er børnene fordelt på underetagen på stuerne Regnskoven, Junglen og Savannen. På 1 sal er Trætoppen, som er den stue vores ældste børn går på. Det er de børn der som udgangspunkt skal starte i skole.

I børnehaven arbejder vi også med et årshjul, som kan ses her på hjemmesiden. Vi arbejder ud fra de alderstrin børnene er på, og i den ældste gruppe arbejder de særligt med at øve nogle af de kompetencer der er vigtige når man starter i skole. Vi vægter fællesskabet rigtig højt og for os er det vigtigste at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. At alle har venner og at alle er en god ven for andre.

Når klokken bliver 16.30 kommer vuggestuen i børnehaven hvor der lukkes sammen kl. 17.00. Fredag lukker vi kl. 16.30.